Cork 2004


Cork, Irland, i april 2004


Graham, på forretningsrejse i Danmark, hørte vores kor i Aarhus Festuge i 2003, hvor vi sang på Kvindemuseet. Han kontaktede da vores daværende dirigent, Lise-Lotte Brix, fordi han mente, at det kor, han sang i hjemme i Cork, havde et lignende repertoire.


Efter en del mails blev det besluttet, at vi ville komme til den grønne ø og synge med det irske kor. Foruden koret deltog Martin på klaver og en trommeslager. Ingelise skaffede os billige flybilletter, via Heathrow, hvorfor nogle af os lige smuttede til London for at prøve det dengang ret nye Light Rail-tog gennem Docklands.


Vel ankommet til Cork og indkvarteret på et centralt beliggende hostel begav vi os til koncerten med det irske kor, der viste sig at være semi-professionelt både hvad angik kordragt og syngefærdighed. Vi mødte op som de glade amatører, vi er og sang vores repertoire mest bestående af jazz af bl. a. Duke Ellington og Beatles-fortolkninger. Derefter mødtes de to kor i en stor gastropub i nærheden. Nogle af irerne udtrykte ønske om at komme til Danmark, men det lød, som om der stod mange praktiske hindringer i vejen. Derfor modtog vi aldrig genbesøg.


Vi sang næste dag i en kirke, hvor der foruden præsten ikke var mange sjæle til stede. Dog var vi selv meget tilfredse med vores fortolkninger af bl. a. Bach, Händel og nogle danske salmer.

Foruden disse to koncerter var vi inviteret til reception med borgmesteren på rådhuset i Cork. Vi kvitterede for beværtningen med vores to a capella-numre: ”Tourdion” og ”Amatemi ben mio”. Derudover var der rig mulighed for sight-seeing i Cork og omegn, der har meget at byde på. Et strøg med flot dekorerede døre og forretningsfacader, byens fængsel med fortælling om grumme skæbner, smørmarkedet og det nærliggende, meget seværdige udvandrermuseum i Cove, den sidste havn, Titanic anløb inden sin skæbnesvangre færd. En bustur på den regnfulde, lysegrønne ø blev der også tid til.


Rygeforbudet på offentlige steder var desuden som første sted i Europa netop blevet indført den 1. april, hvilket gav anledning til en del snak med de lokale irere uden for pubberne med de karakteristiske brunkulspejse.

Alt i alt en meget spændende tur, som jeg husker tilbage på med stor glæde.


Margit Graves Ponsaing